Sikringsordbog: alarm, video og adgang på almindeligt dansk

Hvad er en PIR? Hvad betyder sikringsniveau 30? Og hvad laver en kontrolcentral egentlig? Her er 48 begreber, du støder på, når du skal have tyverialarm, videoovervågning eller adgangskontrol – forklaret kort og uden fagsprog.

48

A

Adgangskontrol
Et system, der styrer, hvem der må komme ind hvor – og hvornår. Man låser op med brik, kort, kode, app eller biometri, og systemet logger hver passage. Mistes en brik, spærres den med det samme i stedet for at skifte låse. Læs om adgangskontrol.
AIA Automatisk indbrudsalarmanlæg
Fagbetegnelsen for en tyverialarm, som også bruges af forsikringsbranchen. Et AIA består typisk af en central, detektorer, betjening, sirene og transmission til en kontrolcentral. Læs om tyverialarm (AIA).
Alarmtransmission
Den forbindelse, der sender alarmen fra anlægget til kontrolcentralen – typisk over internet (IP) og/eller mobilnet (4G). Med to uafhængige veje kommer alarmen frem, selv om den ene bliver afbrudt.
ANPR Nummerpladegenkendelse
Kameraer, der læser nummerplader automatisk, fx for at åbne en port for kendte køretøjer. Nummerplader er personoplysninger, så brugen skal leve op til GDPR.
App-styring
Til- og frakobling, status og notifikationer direkte på telefonen. Gør det nemt at se, om alt er tilkoblet, og at lukke en håndværker ind på afstand.

B

Betjeningspanel Keypad
Enheden ved indgangen, hvor anlægget til- og frakobles med kode eller brik. Den viser også fejl og status.
Biometri
Adgang med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse i stedet for brik eller kode. Biometriske data er følsomme personoplysninger og kræver særlig omhu efter GDPR.
Brik Tag / RFID
En lille nøglering med chip, der bruges til at frakoble alarmen eller åbne døre. Mistes den, kan den spærres i systemet.

C

CCTV Closed Circuit Television
Den gængse betegnelse for videoovervågning – kameraer, der optager til et lukket system og ikke sendes offentligt. Læs om videoovervågning.

D

Deltilkobling Skaltilkobling / nattilkobling
Kun en del af anlægget er tilkoblet – fx døre og vinduer om natten, mens bevægelsesdetektorerne i soveværelset er slået fra. Man er beskyttet, mens man selv er hjemme.
Detektor
Fællesbetegnelse for de sensorer, der registrerer indbrud: bevægelsesdetektorer, magnetkontakter, glasbrudsdetektorer m.fl.
Dobbeltteknologi-detektor Dual tech
En bevægelsesdetektor med både PIR og mikrobølge (radar). Begge skal reagere, før der gives alarm, hvilket giver færre falske alarmer i krævende rum som lagre og garager.
DS/EN 50131
Den europæiske standardserie for indbrudsalarmsystemer. Den stiller krav til komponenter og anlæg og inddeler dem i sikkerhedsgrader (grade 1–4) efter risiko.

F

F&P Forsikring & Pension
Forsikringsbranchens organisation. F&P udgiver de krav og sikringsniveauer, som forsikringsselskaberne bruger, når de stiller krav om tyverisikring. Se guiden om forsikringskrav.
Falsk alarm Fejlalarm
En alarm uden et reelt indbrud – fx på grund af en forkert placeret detektor, kæledyr eller en dør, der ikke er lukket ordentligt. Kan udløse udrykningsgebyr, så korrekt projektering betyder meget.
Fjernservice
Teknikeren kan med kundens accept tilgå anlægget på afstand for at fejlsøge, justere eller opdatere – ofte uden at skulle køre ud.

G

Glasbrudsdetektor
Lytter efter lyden af knust glas og giver alarm, før indbrudstyven er kommet ind. Bruges i skalsikringen, fx ved store vinduespartier og butiksruder.
Grade Udstyrsklasse 1–4
Inddelingen i DS/EN 50131: grade 1 er lav risiko, grade 2 lav til mellem (de fleste boliger og mindre erhverv), grade 3 mellem til høj og grade 4 høj risiko. Højere grade stiller bl.a. større krav til sabotagesikring og overvågning af forbindelsen. Udstyrsklassen er en egenskab ved produktet og må ikke forveksles med forsikringens sikringsniveau (10–60).

H

Hændelseslog
Anlæggets logbog over til- og frakoblinger, alarmer og fejl – med tidspunkt og hvilken bruger eller zone det drejer sig om. Nyttig dokumentation efter et indbrud.

I

Indgangsforsinkelse og udgangsforsinkelse
Den korte tid, man har til at frakoble efter at have åbnet indgangsdøren – og til at gå ud efter tilkobling. Bør være så kort som praktisk muligt.
Installationserklæring
Et dokument, hvor installationsvirksomheden bekræfter, at alarmanlægget er installeret efter de gældende krav. Forsikringsselskabet kan bede om den, når der er krav om AIA.
Integration
Når alarm, video og adgangskontrol taler sammen – fx så kameraet viser den dør, der gik i alarm, eller så alarmen frakobles automatisk, når den første medarbejder låser sig ind. Læs om integrationer.
IP-kamera Netværkskamera
Et digitalt kamera, der sender billedet over netværket. Giver høj opløsning, fjernadgang og intelligente funktioner og får ofte strøm gennem netværkskablet (PoE).

K

Kontrolcentral Alarmcentral
En døgnbemandet, politigodkendt central, der modtager alarmer og handler efter kundens instruks: vurderer alarmen, ringer til kontaktpersoner og sender vagt – og ved bekræftet indbrud kan politiet tilkaldes.
Konvertering
Når et ældre alarmanlæg overtages og opgraderes i stedet for at blive skiftet helt ud – fx med ny central eller ny transmission, mens kabler og detektorer genbruges. Læs om konverteringer.

M

Magnetkontakt Dør- og vindueskontakt
To små dele på karm og ramme, der registrerer, når en dør eller et vindue åbnes. Grundstenen i en skalsikring.
Motorlås Elektronisk lås
En lås, der kan låses op elektrisk – fx fra adgangskontrollen – men stadig fungerer mekanisk med nøgle. Låser automatisk, når døren lukkes.

N

NVR Network Video Recorder
Optageren i et IP-videoanlæg. Den gemmer optagelserne lokalt og giver adgang til live-billeder og afspilning – også fra app.
Nødstrøm Backup-batteri
Et batteri i alarmcentralen, der holder anlægget kørende ved strømsvigt. Strømsvigt meldes til kontrolcentralen, så man ikke står ubeskyttet uden at vide det.

O

Overfaldsalarm Overfaldstryk / panikknap
En knap, der sender en (ofte lydløs) overfaldsalarm direkte til kontrolcentralen. Bruges fx ved kasser, receptioner og i hjem med særlig risiko.

P

Perimetersikring
Sikring af grunden uden for bygningen – hegn, port og udendørs detektering – så en ubuden gæst opdages, før vedkommende når bygningen.
PIR Passiv infrarød bevægelsesdetektor
Den mest udbredte bevægelsesdetektor. Den registrerer ændringer i varmestråling, når en person bevæger sig i rummet. "Passiv", fordi den ikke selv udsender noget. Findes i kæledyrsvenlige udgaver.
PoE Power over Ethernet
Strøm og data i samme netværkskabel. Gør det enklere og billigere at montere kameraer, adgangslæsere og andet udstyr, fordi der ikke skal trækkes særskilt strøm.

R

Rumsikring
Detektering inde i bygningen, typisk med bevægelsesdetektorer. Supplerer skalsikringen, så en indtrængen opdages, uanset hvor tyven kommer ind.

S

Sabotagekontakt Tamper
En kontakt i detektorer, sirener og centraler, der giver alarm, hvis nogen forsøger at åbne, afmontere eller ødelægge komponenten.
Service og eftersyn
Et alarmanlæg skal efterses regelmæssigt, så batterier, detektorer og transmission virker, når det gælder. Forsikringen kan kræve dokumenteret, årligt eftersyn. Læs om service.
Sikringsniveau 10–60
Forsikringsbranchens skala fra 10 til 60, der beskriver, hvor meget sikring en bygning skal have – både mekanisk og elektronisk. Jo højere tal, jo større krav. Står der et sikringsniveau i jeres police, er det udgangspunktet for anlægget. Læs mere om forsikringskrav.
Sirene
Indendørs sirener gør det svært at blive i bygningen; udendørs sirener med blink gør naboer og forbipasserende opmærksomme. Varigheden er begrænset af hensyn til omgivelserne.
Skalsikring
Detektering i bygningens skal – døre, vinduer og glasflader – så alarmen går, allerede når nogen forsøger at komme ind. Kan være tilkoblet, mens man selv er hjemme.
Skiltning ved videoovervågning Tv-overvågningsloven
Overvåger man områder, hvor andre færdes – fx en butik eller en arbejdsplads – skal der som udgangspunkt skiltes tydeligt. Optagelser af personer er desuden omfattet af GDPR. Vi hjælper med at placere kameraerne rigtigt.
Smart Home
Styring af lys, varme, låse og alarm fra én app – og regler, der får det hele til at spille sammen, fx at lyset tændes, når alarmen går. Læs om Smart Home.
Supervision Linjeovervågning
Anlægget og kontrolcentralen tjekker løbende, at forbindelsen virker. Bliver den afbrudt – fx fordi et kabel klippes – udløses en fejlmelding.

T

Trådløs alarm vs. kablet alarm
Trådløse detektorer er hurtige at montere og ideelle i færdige boliger. Kablede anlæg er robuste og vedligeholdelseslette i større bygninger. Mange anlæg kombinerer begge dele.

V

Vagtudrykning
Når kontrolcentralen sender en vagt til adressen efter en alarm. Hvad der sker – og hvad det koster – aftales på forhånd i jeres instruks.
Videoanalyse AI i kameraer
Kameraer, der kan skelne mennesker og køretøjer fra fx dyr, blade og lys – og reagere på linjekrydsning eller ophold i et område. Giver langt færre irrelevante alarmer.
Videoverificering
Ved alarm kan kontrolcentralen se billeder eller korte klip fra kameraerne og hurtigt vurdere, om der er tale om et reelt indbrud.
VMS Video Management System
Software, der samler mange kameraer og optagere i ét overblik. Bruges typisk i større virksomheder og på tværs af flere adresser.

Z

Zone
Et afgrænset punkt eller område i alarmanlægget – fx "hoveddør" eller "PIR stue". Zonen viser præcis, hvor alarmen er gået.

Mangler du et svar?

Fortæl os, hvad du skal have sikret – så forklarer vi mulighederne uden fagsprog og giver et fast, skriftligt tilbud.

Tag sikringstjekket +45 6022 6032
Ring Få et tilbud